 |
|
|
 |
|
Maleren Claus Bojesen i Medinaen i Marakesh.Som europæer der er rejsende på steder, hvor almindelige turister ikke kommer har det været nødvendigt at iklæde sig det samme tøj, som lokal befolkningen, for at kunne færdes uantastet på steder,landskabet og byer. Det er en gammel tradition .Foto: Julie Satsie.
Medinaen i Marakesh er meget smuk, megen trængsel,meget gammel og stadig aktiv med 20.000 små håndværks værksteder og udsalg af tæpper,kobberarbejder,keramik,træskæreri og læder arbejder,alt hvad en befolkning har brug for.Væk fra Medinaens larm kan man trække sig tilbage til de kølige gårdhaver med appelsin træer,vand ,fugle kvider,og mynte the,serveret af hotellets personale, her: Riad Laila.Fgl. FOTO: Julie Satsie.
På lange rejser er der tid til at lave en hurtig rejse skitse, her en lille serie akvareller opbygget over en tusch tegning af mere eller mindre abstrakt karakter, udfyldt med akvarel,det er små stykker godt litografisk papir, revet i umage størrelser, på følgende FOTO ses nogle eksempler på islamiske mosaik arbejder og arkitektur fra konge byerne Marakesh,Fes og Meknes, hvor forskellige dynastier har hersket og udvidet sit imperium helt op i Spanien.
Mosaik på mur i en moske,da islam ikke tillader billeder af levende væsener, man må ikke eftergøre Allahs skaberværk, men man må godt udsmykke vægge, gulve og portaler med geometriske mønstre, her en mosaik væg med den karaktiske lyse grønne farve - veronese verts - som er islams farve, denne farve ses også i grønne glaserede tagsten på mosker, paladser og verdslige huse i Medinaen. Disse fascinerende mønstre symboliserer Guds magt og udødelighed. FOTO: Julie Satsie.
Besøg på et keramisk værksted uden for Fes, her drejes krukker op i ler efter en århundrede gammel tradition, leret tørres og brændes og gode håndværkere bemaler det brændte ler forskellige geometriske motiver, leret brændes igen og udstilles til salg, og som noget nyt er fadene, krukkerne og fliserne signeret i bunden med værkstedets navn og kunsthåndværkernes monogrammer .Foto: Julie Satsie.
Pragtfuldt tæppe lavet i Høje Atlas Bjergene af en berber kvinde,sælges og udstilles af Kunsthandleren Patrick de Maillard i La Collection Berbere i Madinaen i Marakesh, et rigt udstyret lille museum i en gammel og restaureret Riad lige ved moske d'Azbezt.Samlingen indeholdt ca 50 berber tæpper af god kvalitet og mange abstrakte malerier af Marokanske kunstnere.Marokko har tradition for at tiltrække billedkunstnere og forfattere,således bosatte Henri Matisse sig i Tanger i 1912 og inspireret af de smukke tæpper, lyset ,varmen og internationale kunstnerliv, løsrev han sig fra sin fauvistiske stil og blev den maler,der udtrykte sig i fladen. Han boede på Grand Hotel Villa de France fra 1912-13 .senere dukkede William Burroughs op og levede det syndige liv og skrev den berømte bog: Nøgen Frokost.Tiden i 1950' rene var en vild tid med beat generationens digtere Kerauc og Allan Ginsberg, og senere den engelske maler Francis Bacon, som dog mente at lyset over Tanger var for skarpt til at male i, så han foretrak at drikke Whiskey. Den franske designer Yves St Laurent holdt meget af Marokko og købte parken Jardin Majorelle i Marakesh og indrettede en fantastisk have og en samling af smukke, antikke berber smykker i Parkens havehus,se Fgl FOTO af Julie Satsie.
Havehuset i parken Jardin Majorelle, hvor den franske designer Yves St Laurent udstiller sin samling af antikke berber smykker, hovedbeklædninger og dragter.Parken består af sjældne træer og eksotiske blomster fra Marokko og her under en knækket ionisk søjle hviler Yves St Laurents aske. Som gammel koloni magt har det franske sprog, litteratur og malerkunsten sin plads i Marokko, mange taler fransk og middelhavs kulturen er synlig i de gamle kongebyer side om side med den gamle Marokanske kultur.Foto : Julie Satsie.
Det persiske tæppe er et godt underlag at male sine rejseakvareller på, her fra Fes, Marokko. Hjemvendt til det kolde København føler man sig opfyldt af dufte, farver, lys og eksotiske landskabe og man kan med sindsro vende sig mod rejse litteraturen og konstatere , at meget havde man set, rejst frem og tilbage over de høje Atlas Bjerge, set de tre kongebyer og den gamle portugisiske fæstningsby ved Atlanterhavet Essaouira med det fantastiske lys, de hvide mure og de blå vindues rammer og alle de afrikanske, europæiske og marokanske malere, der har været tiltrukket af havet og lyset. Og tænke, godt jeg ikke fik set det hele, jeg må tilbage dertil ( dagbogs notits af Claus Bojesen 2/1/2015.)
|
|
|
|
|
|