Man kan blive helt svimmel, når døren til Ateliet er åbnet. Her er roligt,sollyset vælter ind af det store vindue,de ufærdige malerier står i stakke eller hænger på malervæggen,men selve malerbordet synes at vælte - et kæmpe rod af nye og gamle oliefarver,farveklatter,gamle pensler - pensler i alle faconer,i alle tilstande,tørre eller skæve gode og dårlige.Det ligner en slagmark efter mange opslidende kampe,hurtigt forladt,gamle klude med farvepletter.Et syndigt rod som hurtigt må lades bag i bevidstheden,for solen kaster nu lange skygger ind i Ateliet og arbejdsdagen er forbi,døren til Ateliet smækkes hurtigt,fantasien smækkes inde bag lås og slå.Hverdagen venter med alle dens gøre mål,ned i Sparbutikken,købe ind,starte den gamle Volvo,hente konen fra arbejde og hjem,hjem...